Den første tur i efteråret har Steen Dalby lovet at tage sig af. Han vil via mindre veje føre os op til Stadil, hvor vi først skal se Flyvergraven ved Stadil.

1943, 2. Verdenskrig var på sit højeste, flere og flere døde, amerikanere var trådt ind i krigen og kæmpede på de allieredes side. Natten til den 4. september satte de igen ind, flere hundrede engelske bombefly angreb Berlin og da flyene fløj væk, efterlod de over 550 døde. Turen hjem var planlagt, englænderne skulle flyve deres Lancastermaskiner ud over vandet - og ikke den direkte vej over Danmark, det var for farligt, man ville blive opdaget. I Lancasteren EE138 havde man dog ikke noget valg, der var ikke brændstof nok til at tage den lange vej ud over vandet, man måtte over det tyskbesatte Danmark.

Krylebunkeren, en del af tyskerens Atlantvold, fik ram på den engelske maskine. Piloten forsøgte at nødlande, men Lancasteren blev endnu en gang ramt. Flyvemaskinen styrtede ned på mark ved Stadil og da maskinen ramte jorden, eksploderede det i et højt brag. Dagen efter var der kun stumper og stykker tilbage fra den store maskine og dens 8 mand store besætning. 4 englændere og 4 australiere mistede livet.
For at ære de faldne, rejste beboerne ved Stadil et trækors - sidenhen blev der også rejst en mindesten.

Efter at vi har set og hørt Steens beretning, kører vi gennem Stadil og ud mod Vester Tim, hvor vi gør hold ved Steens forældres marker, der i dag er udlagt til en stor sø. Her kan medbragt kaffe/øl/vand nydes.

Turleder: Steen Dalby