Referat: Heldagstur til Fanø 29. juni 2013 kl. 8:30

2013-06-29 08:30

21 morgenfriske Fjord mc'er mødtes foran rådhuset kl. 08.30. Vejret var lidt vådt, det kunne dog ikke spolere den friske morgenstemning.

Via Stauning, Nr. Bork, Nymindegab, Nr. Nebel, Oksbøl, Hjerting nåede vi frem til Fanøfærgen. Efter ca. 10 min. ventetid kørte vi ombord på færgen, derefter skinnede solen fra en skyfri himmel resten af dagen. De kvindlige deltagere blev kraftig opfordret til at indkøbe toldfrit duftevand på færgen.

Efter afkørsel fra færgen blev vi modtaget af medlemmer fra Fanø Mc, som derefter fremviste deres klubhus og bød på dejlig kaffe og rundstykker. Efter optankning af mavetanken kørte vi i samlet flok til Sønderho, en lang strækning på ca. 12 km. Derefter var der byvandring med bl.a kirkebesøg. Vores lokale guide Jess fra Fanø Mc var fantastisk til at fortælle fanø`s vigtighed som centrum for søfart, det var dengang hvor mændene var af stål og skibene af træ, i dag er det deværre omvendt.

Derefter kørte vi til Fanø Krogård for at indtage en dejlig sommerfrokost. Vejret var så fint at vi valgte at spise udenfor. Det gav mulighed for at nyde udsigten og samtidig var det nemmere for serveringspersonalet at styre flokken. Efter færgefarten blev kursen udstukket til Grindsted, Ejstrupholm, Ikast og Herning. Dejlig sommerkørsel dog med en frisk sidevind som ruskede lidt i fører og maskine.

Ved 19.30 tiden landene vi alle ved Havnegrillen i Ringkøbing, hvor vi afsluttede dagen med lidt udendørs hygge samt et velsmagende stjerneskud. En stor tak til Jess fra Fanø Mc samt Gjøde som havde strikket turen sammen.

Se billeder her

 

------------------------------------------------------------

Invitationen

Gjøde Plauborg arrangerer en heldagsudflugt til Fanø. Der var tilmelding til Gjøde senest 23. juni og det har 20 personer gjort. 

Program

  • Kl. 8:30 afgang fra Ringkøbing
  • Vi kører af småveje til Esbjerg
  • Kl. 10 sejler over til Fanø, hvor der er kaffe og rundstykker.
  • Vi mødes med Jes, som vil køre os en tur rundt på Fanø.
  • Kl. ca. 14, vil der være frokost på Fanø Krogaard, og derefter vil vi køre til færgen.
  • Vi kører af småveje hjem, af Grindsted, Give og omkring Herning, over Videbæk og Ringkøbing.
  • Hjemturen er ca. 185 km.
  • Kl. ca. 18:30: Vi slutter af ved Havnegrillen ved havnen i Ringkøbing, med et ’’Stjerneskud’’.
  • Færge, frokost og stjerneskud i alt 310 kr. pr. person + drikkevarer

Tilmelding senest 23. juni 2013