10. januar 2013 kl. 19: Foredrag om køreteknik

2013-01-10 19:00

Foredrag om køreteknik

Vi får besøg af Christopher Halling, der kommer og fortæller om køreteknik - noget som vi ALLE kan lære noget af.

 

Christopher fortæller h*emmeligheden bag de perfekte sving*

Aftenens præsentation vil tage udgangspunkt i en række af de situationer de fleste motorcyklister kan genkende fra deres køreture på offentlig vej f.eks. fornemmelse af komme for hurtigt ind i et sving for efterfølgende konstatere, at man ender med at køre for langsomt eller behovet for at korrigere mange gange i gennem svinget.

Det bedste sted at lære er selvfølgelig på et anlæg, men da vi ikke har mulighed for at arbejde med situationerne på vejen vil jeg forsøge, at give indblik i den teoretiske del bag det perfekte sving med afsæt i det vi underviser efter på level I+II på Ring Djursland og i et vist omfang også bruges på California Super Bike School.

Selvom det måske ikke lyder som om, at man kan lære meget af tale om at køre er det faktisk uhyre vigtigt, at blive sig selv bevidst om hvad det er man foretager sig og derefter hvad man bør foretage sig. På vores kørekurser udgør den teoretiske omkring en tredjedel af forløbet.

 

Vi vil blandt andet gennemgå:

*Gaskontrol - hvordan bruges gashåndtaget korrekte* (der er faktisk flere muligheder end on/off)

*Fastsættelse af indgangs hastigheden til et sving* (går det galt her kommer man til at kæmpe med det resten af svinget)

*Hvor starter et sving* (det lyder let men er i virkeligheden rigtig svært)

Kontrastyring (den gamle og misrøgtede traver for endnu tur manegen)

*Ideallinjer* (der er selvfølgelig linjer der er mere ideelle end andre men hvad udgør en "ideel-linje")

Visuel styring (hvorfor rammer jeg altid det brønddæksel jeg forsøger at undgå).

*Hvordan køreren påvirker motorcyklen* (hvorfor går det hele i fisk når først man bliver forskrækket og stivner)

*Planlægning af hele svingets forløb* (i stedet for at svinget består af en række af brudstykker der tilfældigvis er sat sammen arbejder vi med en samlet plan)

Brug af bremsen (Ubevidst/forkert brug af bremsen er ofte den medvirkende faktor til at ødelægge et sving fra starten)

  • Hvis der er tid tager vi fat på de lidt mere avancerede teknikker så som vægtforskydning, brug af bremse og gas i svinget, og måske brugen af de famøse knee-sliders

Alle dele vil blive illustreret med praktisk eksempler og i det omfang det er muligt med enkelte huske regler.

Præsentations formål er ikke at lærer at køre hurtigere men sikrere, gennem et større kendskab til hvad motorcyklen er i stand til. Det er med andre ord for alle.

 

Lidt om manden:

  • Christopher Halling

  • Chefinstruktør på Ring Djursland

  • Har gennem de sidste 6 år undervist flere hundrede kursister på Ring Djursland

  • Vi har blandt andet holdt specialkurser for IPA (International Police Association), Militær-politiet, Ducati-klubben og lokale klubber.

  • Vi samarbejder endvidere med politiets instruktører.

  • Har prøvet de fleste typer for motorcyklismen fra cross, enduro, banekørsel, kørsel på is med pigdæk til ferie på en veteran Vespa og alpe-ræs i Pyrenæerene.